december 8, 2018

Tilbage i New York

“Ladies and gentlemen, i know we are in the middle of service, but if we turn off the lights, youl’ll be able to see the northen light on the right side, would you like that?”

Hov! Vi sidder jo til højre. Plastikbestikket rammer serveringsbakken og lyset dæmpes i kabinen. I horisonten danser de grønne skyer, så sarte at de ikke lader sig fotografere og alligevel så betagende at man iagttager dem i stilhed. De næste 5 minutter var nærmest religiøse. 11.000 meter over Klaksvik, med sænkede stemmer, rolige bevægelser og øjnene stift mod det grønne skær.

Aurora Borealis, der skyldes solstorme i himmelrummet, fulgte os fra Island til Grønland, indtil vi drejede mod syd og indflyvningen til JFK International Airport, den østligste af de tre lufthavne i New York. Det var her jeg første gang stiftede bekendtskab med byen. Kontrasterne er store i USA og alt er trukket skarpere op. Sommeren kan være ulidelig og asfalten smeltede under skosålerne, da jeg omkring midnat trådte ud af den sølvgrå Subway. Mit firtog. Jeg skulle finde en bus der kunne tage mig til Philadelphia.

På gaden bliv motorstøjen fortrængt af sirener og skyggerne blev levende når man gik forbi. I en af skyggerne oplevede jeg hvor tæt knyttet hjælpsomhed og kapitalisme kan være. Manden ville gerne vise mig vej til busstationen, og da vi nåede perronen blev håndfladen vendt op, underforstået at hjælpen ikke var gratis. Jeg priste mig lykkelig for stadig at have min pung og afleverede $5. Bussen kørte 3 timer senere.

Vinteren er noget andet, den er koldt og skyskraberne skaber deres eget klima. Kong Vinter blæser langs gaderne, så det skærer i ansigtet og dampen fra min ånde stiger mod himlen. Nu står jeg igen på gaden – I New York.