august 31, 2018

Sidste tur med Leonora Christina

Den sorte røg stiger mod himlen og østersøens grønne vand slår mod Povl Anker, det er ferie og vi er på vej til Ystad.

Frem til jeg flyttede fra Bornholm i 2006, betød de bornholmske færger ferie. Vi tog ofte den tidlige afgang hvor rundstykkerne var lune. Vi sad i den blå salon, blå som marmeladespanden og blå som æsken med pålægschokolade.

Længselsfuldt spejdede vi efter sommerferien. Vores brune Toyota var på hængedækket, selvfølgelig fristes man til at sige. Min far kunne, med alverdens eder og teorier, forklare hvorfor vi altid endte på hængedækket. Især hvorfor vi endte bagerst på hængedækket. Hver gang. Det var personligt, mente han. Sådan sad alle fædrene i feriepakkede biler, med hvide knoer og skærende tænder. 66-bådene, BornholmsTrafikken, Færgen har ikke altid været lige populær.

Jeg var mere interesseret i æsken med Haribo, ovenpå øldåserne fra Faxe, købt ombord. Færgerne var ferieminder og noget noget vi bar med os hvor end vi kom. Da jeg flyttede blev færgen en del af rejsen “hjem” til Bornholm. Færgerne til og fra Bornholm hed, i daglig tale, aldrig andet båden eller slet og ret færgen. Det var en genialitet at tage det navn. Med de to hurtigfærger kom vi på fornavn med færgerne, nu skulle vi med Villum eller Leonora, at tage færgen blev personligt, altså efter vi havde kaldt dem foliebakker og betvivlet deres egenskaber.

Nu står et nyt selskab klar til at overtage færgetrafikken. Det er ferieminderne og det personlige forhold til færgerne hos passagererne, de er oppe imod. Det er noget andet end businesstransport, af rullende sælgere i firmabetalte stationcars, der skal gøre “rejsetid til arbejdstid”. Man sejler ikke til Bornholm på BlueClass. Bornholmerne engagerer sig i færgen og færgen engagerer sig i Bornholm, for færgen er en nødvendighed. På øen ved hvordan det er når færgen ikke sejler, når varerne ikke kommer ud i butikkerne og industriens eksport strander på kajen.

Jeg står på agterdækket af Leonora og kigger ind over Ystad, røgen stiger igen mod himlen og skibet ryster, det er det er 50.000 hestekræfter der slippes fri fra de fire 20-cylindrede MAN dieselmotorer og færgeterminalen forsvinder langsomt bagud. POLONIA trutter i hornet og lyden forsvinder ind over de dunkle hustage, på kajen står en håndfuld mennesker og vinker farvel, til Færgen.