august 6, 2019

Sejlerferie 2019

Igen i år tilbragte vi sommeren på Østersøens grønne vand. Vi forlod et øjeblik de veje og stier der normalt betrædes af bildæk og gummisko og tog derud hvor vi laver vores egne veje. Et kort øjeblik var den der, med midterstribe og rabat inden den igen blev visket ud. Her midt i Østersøen pløjede vi havet som bonden pløjer marken. Da vi forlod Hammerhavnen rev vinden i sejlet, tovværket summede og masten bøjede sig.

Den gamle købstad Hasle er efter mange års dvale begyndt at vågne op som turistby. For sejlere er havnen er stor og havnen kan anløbes i al slags vejr. Hasle byder på indkøbsmuligheder, et par spisesteder og et museumsrøgeri, alt sammen i gåafstand fra havnen. Desuden er der på havnen er et par spisesteder og et skibsmotormuseum. Efter to nætter i Hasle var vi igen på det åbne hav, få minutter efter vi forlod havnens rolige vand fangede vi vinden og det skummede fra hækken mens Bornholm gled forbi som bagtæppet på en teater.

Lystbådehavnen i Rønne hedder Nørrekaas og vi oplevede desværre en masse uro i vandet ved østenvind og natten blev uroligt. Fra havnen er der kun en kort gåtur op til torvet hvor der er spise- og indkøbsmuligheder. Det gik let med at fordrive et par dage i Rønne. Oprindeligt var planen at sejle øen rundt, men Aiolos ville det anderledes, i stedet gik vi igen tilbage mod nord. Da vi havde forladt Rønne kastede Sophie sig i bølgerne, som en hest på forårsgræs. Hun bøjede og nejede som sultanens slave og rystede skummet af boven med et prust. Vi sejlede kun for fokken og storsejlet, men skød sagtens 5 – 6 knob det meste af turen og vi lagde hurtigt Hasle, Helligpeder, Teglkaas og Vang bag os.

Vi sejler ikke med rullesejl, så hver gang vi skal sætte eller tage sejlene ned, kræver det en mand på fordækket. Med sejsinger i munden kravler Peter derud, han blev efter eget udsagn blevet fortrolig med både Klabautermanden og Poseidon. På sidstedagen tog vi en solnedgangstur langs kysten mod Vang. På turen tilbage ser vi en gummibåd drive, ombord var 5 personer der febrilsk forsøger at starte påhængsmotoren. Da vi kommer tættere på ser vi at det er kystlivredderne. Vi sætter kursen mod dem, og da vi er godt en kabellængde fra dem anråber vi dem. Det viste sig deres motor var gået ud og at de havde problemer med at starte den.

Vi tilbød slæbeassistance mod Hammerhavn, da det ikke skulle være nogen stor udfordring for den pålidelige Volvo Penta, der ligger som Sophies bankende hjerte. Vi fik en linie over til dem og netop som de får den gjort fast starter deres egen motor så de for egen hjælp kan sejle tilbage til Hammerhavn. Vi fulgte efter og lagde til på Sophies faste plads, en uges sejlads på den bornholmske vestkyst var overstået.