juni 3, 2018

Grand Canyon

Skåret ud af Coloradoflodens livsgivende vand. Ligeså lang som afstanden fra Skagen til Tønder og ligeså bred som Storebælt og steder helt ned til 2600 meters dybde og 250 mio år gammel.

Det er Grand Canyon. 

Undergrunden er et resultat af den nordamerikanske jordplades kollision med stillehavspladen, der skabte bjerge på højde med Himalaya. 500 mio år senere var bjergene næsten vasket væk af havet og vandet stod langt inde i USA. Det skabte de store saltørkener, men også de forskellige lag, der giver klipperne et fantastisk rødt farvespil. 

Da de første spanske opdagelsesrejsende kom til stedet afskrev de det, der var ikke noget guld og det var for svært at komme ned til floden. I tiden efter krigen mod Mexico i 1848 var begejstringen for dette stykke land også til at overse, det var hverken egnet til kreaturer eller korn. “Vores gruppe vil utvivlsomt være den første og sidste gruppe af hvide, der besøger dette værdiløse sted” blev resultatet af en ekspedition sat i værk af den Amerikanske regering.

Der skulle gå nogle år, for Grand Canyon bare et blink med øjet, før der blæste andre nationalistiske vinde igennem kløften. USA var ved begyndelsen af 1900-tallet ved at definere sig som en stormagt. I Amerika havde man ikke nogen Peterskirke, Akropolis eller bare et lille Rosenborg. Den kulturelle identitet skulle i stedet findes i naturen, som man langsomt begyndte at frede. Theodor Roosevelt sagde: “Mig bekendt findes der intet naturvidunder som dette. Lad det ligge som det er”. En hyldest til naturen, men også til det land, hvor naturen fandtes. 

Nu besøger 5 mio mennesker årligt Grand Canyon og det er med et helt andet motiv end at finde guld. Udsigterne er storslåede og landskabet ændrer sig hele tiden i kraft af solens vandring hen over himlen.